![]()
FOTOGRAFISK NYT
Freja Loeb og Lasse Ziegler - godt fyrigt makkerpar i front ved koncerten i Lille Vega 25/11 2011
Mathilde Savery varmede overbevisende op for Freja Loeb i Lille Vega 25/11 2011. Respekt!
Byggeriet af det nye World Trade Center skrider frem. August 2011.
Bygningen (med de to kraner på toppen) er nået op omkring 90. etage, men den skal højere op!
I anledning af SAAB's seje og langvarige dødskamp, synes jeg det nu igen er på sin plads med
en hyldest til 'den eneste ene'. Jeg krydser fingre og håber det bedste.
Dette sørgmodigt smukke motiv er fra Åkes Skrot i Sverige. Et seværdigt udendørs
regulært forfaldsmuseum med over 100 døde biler fra årene 1940-70, i naturligt forfald.
Roskilde Festival 2011 blev heller ikke en uforglemmelig oplevelse i år men
der var da lyspunkter:
PJ Harvey autoharpe, stoneface og fjer i hatten. 30/6 2011 på Arena.
Oh Land Nanna Øland Fabricius også med fjerprydning. God koncert på Cosmopol 30/6 2011.
Portishead. Beth Gibbons og Geoff Barrow. 1/7 2011. Rigtig god oplevelse.
(Men Orange scene var nok ikke den optimale placering til et så musikalsk og indadvendt orkester).
Anibal Velasquez y Los Locos del Swing. Colombiansk festmusik af karat. 3/7 2011 på Cosmopol.
Toumani Diabaté fra Afrocubism. Cuba møder Vestafrika og forrygende musik opstår.
Verdensstjerne på kora (vestafrikansk harpe). 3/7 2011 på Arena.
Destroyer (canada) med frontmand og sanger Daniel Bejar. Rigtig god koncert.
Roskildes nyeste lille scene Gloria husede den 'smalle musik' som f.eks. Elektro med John Tchicai. 2/7 2011.
Gang Gang Dance i Lille Vega 23/5 2011.
Lizzi Bougatsos (voc) og Brian Degraw (keyboards) m.fl.
Turen til Tenerife i februar 2011 bød på flere gode arkitektoniske oplevelser - bl.a:
Auditorio de Tenerife, musikhuset i Santa Cruz de Tenerife. Færdigt i 2003.
Arkitekt: Santiago Calatrava
Grågæssene ankommer tidligt sydfra mens marker og søer stadig er dækket af is og sne.
En mindre bestand trodser endda vinteren og bliver her. Februar 2011.
Jazzhouse 21/1 2011
Steen Rasmussen (p), Josefine Cronholm (voc), Lis Wessberg (tb), Jonas Krag (g)
Fredrik Damsgaard (b), Jonas johansen (dr), Jacob Andersen (perc), Afonso Correa (perc).
New Jungle Orchestra. Nytårskoncert i Jazzhouse 27/12 2010.
Med gueststar: John Tchicai. Stor fornøjelse! (Lidt flere billeder på musiksiden.)
Tina Randa (voc) med Mads Søndergård (p), Guffi Pallesen (b), Janus Templeton (dr)
Dejlig koncert på Galatheakroen 21/9 2010.
Roskilde Festival 2010 blev ikke en uforglemmelig oplevelse, men der var bestemt
lyspunkter ind imellem. Aftenstemning på Cosmopol med Havana Cultura.
Men Ballroom-scenen savnes rigtig meget! Det er en skam, den er blevet sparet væk.
Blackie and the Rodeo Kings fra Canada gav den 'max gas'. Utrolig musikalsk
og erfaren blues-rock.
Fornøjeligt genhør med Dizzy Mizz Lizzy.
Danske Afenginn - verdenskendte - bare ikke i Danmark. Forrygende koncert!!
Fedt at se Aske Jacoby på bas i en mere ekspressiv rolle end hos CV Jørgensen.
Fallulah spillede en god og medrivende koncert på Pavilion Junior mandag d. 28/6 2010
På Roskilde Festival 2010 kunne man opleve Jens Galschiøts 15 meter høje skulptur "Balanceakten"
Hugo Rasmussen (bas) og Morten Grønvad (vibrafon). Galatheakroen 9/3 2010.
Så føler man sig i godt, afslappet selskab! Koncerten blev optaget til Radio Jazz.
![]()
![]()
Randi Laubek med Mads Reinhold (guitar), Emil de Waal (trommer) og Thorbjørn Appehl (bas) i Copenhagen Jazzhouse 3/3 2010.
Workshop med Adrian Weinbrecht arrangeret af CAV i Valby.
Inspirerende foredrag og snak om lyssætning bl.a. på dansere.
Nytårskoncert med New Jungle Orchestra i Copenhagen Jazzhouse. Kanon koncert!
Specielt en tak til gæstesolisten Josefine Cronholm, der i perioder mindede om Radka Toneff - smukt
så nakkehårene rejste sig!
Fiskefotorejsen til Canada / British Columbia i uge 41, 2009, blev ikke det forventede lakseeventyr,
men en dags størfiskeri på Fraser River var en kanon oplevelse.
Fugl, fisk og fis. Det var en stor oplevelse at se en hvidhovedet ørn tæt på.
Mortens ret store stør: Næsten 2 meter og anslået 70 kg.
Fiskeskipper og guide Dave Huntley (til højre) var rigtig god.
Til venstre Morten Hougaard. I midten Ole Frandsen (Atlantik Travel).
Der er godt rusk i stangen med 70 kg springende stør for enden af linen.
Vi fiskede med modhageløse enkeltkroge, og alle fisk blev sat ud igen.
Ikke engang en lille klat kaviar er det tilladt at suge ud af støren.
![]()
Smukt landskab - både den ægte vare Chilliwack River (Canada) og de sorte floder på P-pladsen.
HALV- OG HELGAMMELT NYT
Metropolis. Alternativt teater, musik, dans, performance. 8. august 2008 i Kbh's Havn.
Ubådsballet med rødhårede sirener og matroser med gigantiske flammekastere.
Udsmykning på Roskilde Festival 2009. Koncertbilleder kan ses på siden med musik.
CocoRosie koncert i Den Grå Hal 9/6 2009
Søstrene Sierra Rose Casady og Bianca Leilani Casady. Spændende koncert med
de to vidt forskellige sangerinder fra opera til 'skærebrænder-knirk' i hullede
lydtapeter med bl.a. flygel, harpe, skrammel-slagtøj og div. børnelegetøj.
Sierra Rose Casady
Ingun Dahlin, norsk keramiker udstiller på Fuglsanghus - Hørsholm Kunstforening -
sammen med den danske tekstilkunstner Bettina Andersen. Sommeren 2009.
Berigende udstilling - anbefales stærkt.
Holum/Kroner kvintet. Koncert på Galatheakroen 28/4 2009. Et kompetent hold:
Randi Holum (trompet), Erling Kroner (basun), Niclas Campagnol (trommer),
Guffi Pallesen (bas), Henrik Bay (guitar). Se et par billeder mere på siden med Musik.
![]()
Påsketur til Paris. Lidt flot grafik og en del flot arkitektur. Dejlig trappe i Spreckelsens nye triumfbue!
Pattegrise og grisepatter. April 2009.
Birkegårdens økologiske smågrise er et sikkert forårstegn. Meget charmerende små dyr.
Bellahøj Skole, marts 2009
Idræts-folkeskole. Hovedindgangen til skolen er udformet som en 6-sporet
løbebane. Så er tonen slået an.
Hawk (Søren Høg). Trio med Poul Reimann og Niclas Campagnol.
Koncert på Galatheakroen 10/2 2009.
Råsvingende soul-blues. Hold da kæft, hvor de trykkede den af!
Tjek også lige den nyeste CD fra Hawk: Looking for Love. Højt til loftet, stor
svingende, varm lyd leveret af særdeles kompetente musikere! Tak!
![]()
Absolute Organ. Ulrik Spang-Hanssen (hammondorgel), Hans Mydtskov (tenorsax),
Morten Nordahl Petersen (guitar), Anders Senderovitz (trommer)
Koncert på Galatheakroen 16/12 2008.
Endnu en gang stor musik i en ganske lille koncertsal.
![]()
![]()
Efterårets lille tur til Berlin bød på mange flotte arkitektoniske linier, kurver og farver.
Arkitekturmodel på udstilling: Building Sustainable Communities.
Byggeri tegnet af arkitekterne Effekt og SEA til Estland. 1. præmie i konkurrence.
Joan Armatrading i Amager Bio d. 12/8 2008.
Trods sine 57 år 'still going strong'. Livskraftig stemme og
særdeles kompetent guitarspil.
For tiden er 21 af mine aktuelle fotos fra gymnasier og HF udstillet i foyeren
hos Gymnasieskolernes Lærerforening.
I løbet af 2008 er fotograferet på udvalgte gymnasier til brug for årsberetning, pjecer, web mm.
![]()
![]()
![]()
Sidste hånd lægges på højkvalitetsgraffitien, der udsmykker Roskilde Festival 2008. Respekt.
![]()
Færøske Teitur åbnede Roskilde Festival 2008 på Orange scene med lidt 'stryge-guitar' - modig mand!
Se flere musikfotos på siden med musikfotos.
28/4 '08. Grågæslinger er en af forårets store fornøjelser!
Opsætning af Ågadebroen - cykel- og gangbro i København - i påsken 2008.
Broen er tegnet af arkitektfirmaet Dissing+Weitling.
![]()
Intimkoncert med TømrerClaus 7.april 2008 i Herlev. Fuldt hus - totalt udsolgt sal!
"TC Experience - Reduced". TømrerClaus på guitarer, cello, klarinet, fløjte og drejeviolin!
Jannebritt Andersen: Lead vocal. Marianne Sontag: Keyboard. Malou Geleff: Sang og slagtøj.
Fornøjeligt og spændende dyk i tidslommen med musik fra 1970'erne. Karma Music.
Elefantguden Ganesh er ved at forlade sin neonblinkende ramme i baggrunden.
![]()
Koncert med Jan Kaspersen Quartet 26.02.2008 på Gentofte Hovedbibliotek. Simon Spang-Hanssen på sax.
![]()
Fornøjelig workshop hos CAV med den engelske fotograf Damian McGillicuddy,
der instruerede i kunsten at dirigere med letpåklædte kvinder i stramt læder og
alt for høje hæle.
![]()
Secret Oyster på Gentofte Hovedbibliotek 9/11 '07. Gendannet efter 30 års pause!
Den gråhårede kerne: Claus Bøhling, Karsten Vogel og Ole Streenberg nu suppleret med
Assi Roar og Daniel Fridell. Måske kan de få genoplivet fusionsjazzen? De gamle fans
på 50+ sad ihvertfald med salige smil på læberne.
Efterårets rejse til Barcelona bød på flot arkitektur og fornøjelige
skilte og bymiljø med smukke dæksler og Gaudi-fliser.
![]()
![]()
I januar kan der ses mange sangsvaner i de danske farvande. Disse tre er
fra en af de sjældne vinterdage med morgensol i Ulvshale-Nyord området ved Møn.
Om natten ligger de i det lavvandede område og 'snakker' højlydt sammen.
En meget fascinerende fugl. Billedet indgik i en artikel jeg skrev om Ulvshale Nyord
vildtreservatet til bladet JÆGER i efteråret '07.
Roskilde Festival 2007 blev en særdeles mudret oplevelse. Musikalsk blev det ikke
en festival, der vil gå over i historien. Men der var da en del lyspunkter imellem.
Se flere fotos fra festivallen på siden med fotoeksempler/musik.
De steder hvor mudderet var lavest, var det muligt at bevare bukserne hvide i flere timer.
Randi Laubek i Lille Vega, 15/2 2007. Fremragende trio-koncert. Se mere på
siden med fotoeksempler/musik.
Copenhagen Historic Grand Prix, 6/8 '06:
Mads Gjerdrum, Norge, i sin Bentley fra 1923 vandt løbet for de historiske
sportsvogne fra før 1947.
Der blev kørt tæt og rigtig hurtigt med de gamle klenodier. Her er det 3 MG'er
foran 2 Citroën'er. Alle bilerne er fra ca. 1940.
![]()
![]()
Under Copenhagen Historic Grand Prix var der rig mulighed for at savle over de gamle fine biler
med deres tilhørende 'dyr'. Blandt mange andre Ferrari, Lamborghini, Bentley og Jaguar.
LINKS til div. andre sider som jeg finder interessante, brugbare, inspirerende.
TIL SKRÆK OG ADVARSEL: HP - Hewlett Packard's usmagelige adfærd.
'Ink expired failure':
HP bruger datomærkning af printerpatroner hvilket betyder,
at der via chip i blækpatronen og software genereres printfejl,
når datomærkningen udløber - til trods for at den stadig er fuld af blæk eller
endog er ret nyindkøbt, nyudpakket og altså ubrugt.
Det gælder for flere HP printere bla. min Pro B9180 som ellers er en god printer.
Men hvor sjovt er det at smide for 3000,- nyt blæk ud, bare fordi det har ligget på
lager i et lille år? HP informerer ikke forhandlere eller brugere om denne urimelighed,
men henholder sig til, at der er tale om forbrugsvarer på linie med mælk!!
Jeg anbefaler at man nøje overvejer denne adfærd før man evt. køber en HP printer.
Der findes rigtig mange rasende bruger-erfaringer på nettet.
Og kun for visse printermodeller findes der måder at tackle problemet på.
Læs f.eks. mere på flg. link
http://www.techdirt.com/articles/20050222/1220232.shtml
Der findes heldigvis andre lidt mere hæderlige producenter. Så vidt jeg ved, har hverken
Epson eller Canon indført tilsvarende bondefangeri.
All photos copyright © Stig Nørhald
Sidst opdateret: 1/12 2011